PROJEKTOVERSIGT
På trods af vore dages hastige fremskridt indenfor moderne teknologi, er der mange europæiske undervisningsinstitutioner, der ikke eksperimenterer med digitale værktøjer på en kreativ og innovativ måde. Som det fremgår af OECD undersøgelsen for 2009 rapporterer stort set alle EU landene utilstrækkelige IKT mæssige undervisningskompetencer og vanskeligheder med at opdatere disse. Grunden skal søges i manglen på kompetence til at integrere de nye teknologiske landvindinger i undervisningen, især når det handler om at forberede elever til at få det størst mulige udbytte af IKT. Derfor har undervisere brug for at tilegne sig færdigheder, der sætter dem i stand til at implementere ny undervisningsmetoder, som kombinerer eksisterende didaktiske tilgange med digitale kompetencer. Europæiske undervisningsinstitutioner er nødt til at tilpasse sig til de behov, eleverne har i dag, og søge nye undervisningsmetoder, der kan engagere de unge. READ IT projektet har som mål at forbedre undervisernes digitale kompetencer for dermed at kunne give nyt liv til deres undervisningspraksis, forbedre eksisterende undervisningsstrategier og inkorporere ny teknologi for at motivere eleverne med en moderne interaktiv tilgang til læring - specielt med hensyn til læsning. Projektet tager udgangspunkt behovet for ny viden på IKT området ved at give undervisere ved de gymnasiale uddannelser og folkeskolens ældste klasser mulighed for at udvide egne IKT-kompetencer på et e-læringskursus, der omhandler brugen af IKT og digital storytelling på alle niveauer samt undervisning i, hvordan disse kompetencer kan overføres til eleverne. Undervisere og elever får mulighed for at udvikle multimedie færdigheder ved at producere book trailere, der til slut vil hjælpe eleverne med at videreformidle fortællinger i en praktisk, skabende proces.
Metoden vil være en hjælp til undervisere, der ønsker at eksperimentere med nye tilgange til undervisningen på klassen og som ønsker at kombinere innovation, fantasi og autensitet samtidig med, at de udvider deres IKT-færdigheder, en hjælp til at mindske afstanden mellem de IKT-stærke elever og de traditionelle undervisningsplaner.
READ IT projektets formål og mål
READ IT "Lær læreren at gøre læsning sjov med Digital storytelling" (“Training teachers to make READing fun through digITal storytelling”) er et toårs Comenius projekt medfinancieret af EU's Lifelong Learning Program. Projektet startede i december 2010 og afsluttes i november 2012. Det er rettet mod de gymnasiale uddannelser i de fem partnerlande, der er involverede i projektet: Italien, Danmark, Rumænien, Tyrkiet og Storbritannien. Projektets særlige målgrupper er undervisere og elever. READIT projektet har som mål at beskrive, iværksætte og afprøve en didaktisk arbejdsform, der sætter undervisere i stand til at anvende digital historiefortælling i undervisningen. Formålet er at motivere nye generationer af unge til at læse bøger gennem arbejdet med fremstilling af book trailers.
Dette vil udvide undervisernes didaktiske færdigheder, lære gymnasieelever en ny måde at anvende IT teknologi og samtidig opmuntre dem til at læse og sætte pris på litteratur.
For at give eleverne lyst til at læse, er de nødt til at opdage, hvordan læsning fremmer den personlige og følelsesmæssige udvikling og stimulerer fantasien; denne proces understøttes af brugen af digital storytelling.
Det væsentligste udkomme af Read IT projektet er READ IT pilotkurset, som falder i to dele:
- et e-læringskursus rettet mod undervisere, fokuseret på digital storytelling teknikker, video og produktion af book-trailere.
- undervisningsforløb hvor undervisere og elever vil fremstille book-trailere sammen under anvendelse af digital storytelling teknikker.
READ IT projektets væsentligste aktiviteter
Alle READ IT partnerlandene er involverede i de primære projektaktiviteter: forskning, udvikling af kursusindhold, afprøvning, kvalitetssikring og udbredelse og udnyttelse af projektets resultater.
Følgende aktiviteter udføres i løbet af projektperioden:
Forskning, der involverer undervisere og elever, målrettet forståelse og sammenligning af nuværende erfaringer og forventninger til brugen af IKT, digital storytelling og motivation i forbindelse med læsning og skrivning set i et EU perspektiv.
Udvikling af kursusindhold med henblik på at designe og producere pensum og struktur for READ IT e-læringskurset for lærere. READ IT kursets pensum udvikles med udgangspunkt i resultaterne fra den forudgående forskningsbaserede undersøgelse af undervisere og elevers erfaringer med og forventninger til brugen af IKT i undervisningen og vil sætte rammerne for kursets indhold i form af mål, emner og læringsudbytte. E-læringskursets enkelte dele fremstilles af projektets partnere på basis af hver deres særlige ekspertise på området.
Afprøvningsfase hvor det udviklede didaktiske design afprøves i udskolingen og gymnasieskolen i alle fem partnerlande (Italien, Danmark, Rumænien, Tyrkiet og Storbritannien). For at teste og vurdere det didaktiske design effektivt, vil mindst 8 lærere fra hvert land blive udvalgt til at deltage i e-læringskurset. Lærerne vil her lære om både teknik og arbejdsform i forbindelse med produktion af video og book-trailere. Ydermere vil der blive arrangeret en række undervisningsforløb, der involverer lærere og mindst 15 studerende i hvert land, hvor en book-trailer-kyndig vil vejlede deltagerne i at få produceret mindst en book-trailer pr. land.
Kvalitetssikring, som specifikt har til formål at vurdere READ IT kurset og arbejdsformen på effektivitet og virkningsfuldhed i forhold til målgruppen, sker på følgende måder:
1. Lærere, som deltager i e-kurset, udfylder et spørgeskema om deres forventninger forud for kurset og en tilfredshedsundersøgelse ved afslutningen af kurset for at vurdere læringsudbyttet. Resultaterne af hhv. forventnings- og tilfredshedsundersøgelsen vil blive sammenlignet for at vurdere forskellen i opfattelse før og efter e-kurset.
2. Der arrangeres i hvert partnerland en fokusgruppe med eleverne, som har været med til undervisningsforløbene, for at vurdere deres erfaringer med at bruge digital storytelling til at producere book-trailere i afprøvningsfasen. Eleverne vil også udfylde et spørgeskema vedr. deres erfaringer med produktion af book-trailere, som vil give sammenlignelige data.
Udbredelsesstrategi, som har til formål at maksimere projektets synlighed i forhold til en stor del af målgruppen og interessenter. READ IT projektets webside vil indeholde et interaktivt forum for lærere og elever i EU, hvor lærere og elever med forskellige kulturelle, sproglige og akademiske baggrunde kan udveksle og diskutere kursets indhold, viden, undervisningsstrategier, undervisningsplaner og erfaringer på EU-niveau. Målgruppen og interessenter vil desuden modtage informationsmateriale (brochure, plakat og e-nyhedsbreve). I slutningen af READ IT-kurset vil der blive udviklet et kompendium om produktion af book-trailere til lærere. Dette kompendium har til formål at promovere projektets resultater, den nye metodes effektivitet og best practice-beskrivelser med henblik på at forbedre lærernes IKT-færdigheder. Den didaktiske arbejdsform tænkes at kunne gøre læring mere interessant og attraktivt, idet eleverne kan opnå tværfaglige færdigheder og den giver eleverne en ny tilgang til læsning.










